Sådan bygger og samler du dit redskabshus
Hej mit navn er Mads og jeg har bygget et redskabshus. I denne blog vil jeg dele hele byggeprocessen. Jeg vil løbende komme med gode råd og fif, så du kan få et lækkert elegant redskabshus.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg arbejder for Sølund Huse og jeg vil derfor tage udgangspunkt i ét af deres redskabshuse, nemlig Maggi 1 på 5,1m2. Mit formål er ikke reklame, men at hjælpe dig med, at vise hvilke ting du skal være opmærksom på både før, under og efter byggeprocessen.
Quick menu
Jeg har lavet en lille quick menu, så du kan hoppe til de punkter du mener er relevante eller interessante for dig. Hvis du gerne vil følge hele processen fra start til slut, så skal såmænd bare scrolle forbi menuen.
Forberedelse til montage af redskabshus
Det er vigtigt at være godt forberedt, og det bliver du ved at have gjort klar til huset og at besidde de nødvendige værktøjer, således du kan få bygget dit skur hurtigst muligt.
Værktøj du kan bruge til montage af redskabshus
Du skal bruge følgende redskaber / værktøj til at kunne bygge eller samle et redskabshus fra Sølund:
- Gummihammer (har du ikke en gummihammer, kan en normal hammer også bruges men vær forsigtig, jeg fortæller hvorfor senere)
- Normal hammer
- Bore / Skruemaskine
- Vatterpas
- Pladesaks (hvis du skal have tagblik på)
Underlag og fundament til dit nye hus
Det er super vigtigt, at du får lavet et godt fundament til dit hus, så det kan holde i mange år. Der er forskellige måder hvorpå du kan lave et godt fundament og disse metoder / muligheder beskriver jeg kort på siden fundament, som du kan komme til ved at klikke her. Dernæst skal du sikre dig at underlaget er iorden, det vil sige at huset gerne skal kunne stå solidt og i vatter. Dette kan blandt andet justeres med opkilning, som jeg vil beskrive for dig lidt senere.
Selve Pakken fra Sølund Huse
Når du køber et bygselv hus fra Sølund Huse, så kommer huset ofte i en pakke som vist på billedet til højre.
Pakken her indholder redskabshuet Maggi 1, som kan se og læse mere om her
Dette redskabshus kommer komplet med vægge, tag, gulv, lister, tagpap, skruer osv. Alt ligger som vist på billedet.
Inden du går igang med at skille pakken ad, så kan det være en god idé at gøre det systematisk. Fordel derfor gerne pakkens indhold i bunker efter materialerne og brættyper, således at du ikke skal lede efter det sidste bræt eller være bange for, at sætte brædderne forkert på.
Byggeprocessen
Sådan bygger du dit redskabshus
Når du går igang med selve byggeprocessen, så kan det være en god ide at starte med at læse manualen / vejledningen, som følger med til huset godt igennem.
Det første du gør at er lokalisere strøerne, som er de trykimprægnerede planker der skal bruges til at lave rammen af huset. Brædderne er trykimprægneret for at kunne modstå fugt og råd.
I vejledningen kan du se afstanden mellem strøerne – Placér strøerne efter de oplyste mål.
Start samt opbygning af vægge
Når du har fået fordelt strøerne med korrekt mellemrum, så er det næste skridt at finde “start”-brættet. I dette hus “Maggi 1”, er det et bræt uden not men med flad glat bund. Det er ca. halv højde af et normal vægbræt, som skal sidde/sættes på bagsiden af huset. Dernæst finder du de normale vægbrædder og sætter i som vist på nr 2 billedet til højre. Det er her en gummihammer kan bruges til at slå brættet forsigtigt i. En normal hammer kan benyttes, men jeg vil anbefale dig, at slå med langsiden af hammerhovedet, således du slår på en så stor flade som muligt, for at beskytte fjederen.
Når dette er gjort, så tag endelig krydsmål, så du er helt sikker på at huset har den helt korrekte afstand og dimension for at huset ikke vrider. Når målene passer (1-2mm forskel er ok), så skruer du brædderne fast til strøerne, som vist i denne video.
Det er nu vigtig at rammen står helt i vatter, således huset ikke kommer til at vride undervejes, hvis dette sker, kan døre og vinduer være svære at få til at passe. Du skal derfor sikre dig at huset er i vatter, hvis dette ikke er tilfældet skal huset kiles op. Du kan læse alt om hvordan du bedst opkiler dit redskabshus her. Ellers skal du blot bruge et vaterpas og placere godt med kiler inde under huset til det står korrekt.
Nu er du klar til at få bygget væggene. Du kan i videoen her til højre se hvor nemt det er, at få væggene sat op.
Dette har du nu lært
Montering af tagbrædder
Når du skal til at lægge tag på et hus fra Sølund, så er det selvfølgelig vigtigt at du placerer tagbrædderne korrekt. Sørg derfor altid for at brædderne flugter med vinklen på topspæret, som du kan se på videoen i siden. Du kan læse mere om hvordan du helt præcist lægger taget her og hvilke ting du skal være særligt opmærksom på.
Montage af tagpap
Nu hvor taget er lagt, er næste skridt at få lagt tagpappet. Med et hus fra Sølund huse så følger tagpap normalt med, så du har alt hvad du skal bruge (tagpapsøm er i pakken). Her Du kan du læse om forskellige typer tagpap. Nedenunder ser du med billeder hvordan tagpappet skal lægges. Du kan også læse en mere dybdegående forklaring lige her.
Jeg har forsøgt ganske kort, at fortælle samt illustrere hvordan du lægger tagpappet, dog er mine forklarings evner ikke altid af de bedste, så du må meget gerne skrive en kommentar, hvis du sidder med nogle spørgsmål. Du kan også læse en lidt mere uddybende guide her. Jeg vil blandt andet komme ind på hvordan du bedst starter og slutter samt bruger tagpappet mest optimalt.
Sådan lægger du gulvet på dit redskabsskur
At lægge gulvet i et redskabshus fra Sølund, er forholdvis simpelt idet alle brædderne, på nær endebrættet, er skåret til. Du kan læse en udvidet guide til gulvlægning her, da jeg kun ganske simpelt og hurtigt vi gennemgår det i dette afsnit.
Start med at lokalisere gulvbrædderne og placér et bræt ind til kanten, dog gerne med 1 millimeter eller 2 til kanten, da der skal være plads til at gulvet kan give sig (der vil ikke være nogen synlig revne, da en liste vil blive sat på). Søm dernæst gulvbrættet fast med brug af hammer og brug evt. en dorn eller sømpistol. Sømmet placeres i hjørnet over noten, som vist i videoen og hammers skrå ned i strørene. Sømmet vil på den måde være skjult når næste bræt sættes på. Når du er nået til enden, skær så det sidste bræt til og afslut gulvet. Du kan også klikke her for, at få et godt fif til hvordan du afsluttet gulvet.
Montering og instilling af dør
Nu hvor redskabshuset er samlet og tagpappet er blevet lagt, så er det tid til at få kigget på døren.
Start med at lave rammen til selve døren, sæt rammen på huset og fastmontér den med de korrekte brædder indvendigt (det er VIGTIGT at du ikke skruer rammen direkte ind i huset, da huset skal kunne give sig i forhold til kulde, varme, regn og tørt. Påsæt derefter døren eller vinduet ved at sætte det ned over hængslerne. Du kan skrue på hængslerne for, at tilpasse højden og vinkelen på døren. Du kan læse meget mere om hvordan døren bliver korrekt samlet og sat i her, samt læse om forskellige hustyper som benytter andre metoder til at påsætte døren.
Dette er en forholdsvis simpel process, da døre og vinduer allerede er samlet.
Lås
Husk at du skal have boret et hul til splitlåsen i toppen og bunden af dørrammen. Bor derfor et hul ud fra splitten, således at din dør kan låses. Under menuen døre, gives gode fif til hvordan du kan få boret hullet helt korrekt og præcist.
Håndtag
Nu hvor dørene er påsat, så er det tid til at få påsat håndtagene. Det nemmeste er at se videoen til højre, eller klikke på det her link, hvor jeg fortæller om hvordan du hurtigt og nemt kan få monteret håndtagene. Ellers skal du blot sætte låsen i, skrue den fast, sætte gummiringen i og påsæt blik samt håndtag.
Dette har du lært nu
Sådan montere du lister i huset
Lister til et hus fra Sølund er selvfølgelig også med i pakken. Gulvlisterne er dog ikke skåret til, dette er dog nemt, da du blot skal måle afstanden fra kant til kant inde i huset, lad os sige 2,20m. Afmål samme afstand på listen og skær listen. Ved at klikke på dette link, kan du læse om gode råd og fif til hvordan du skærer dine lister pænt.
Næste skridt er, at få sat stormlister på. Disse skal blot sidde i hvert hjørne. Hvis du er i tvivl, kan du læse en lille guide og få gode fif om montering af stormlister her.
Sådan påsætter du Blikkanter / Fodblik på et hus fra Sølund
Hvis du ønsker, at få blikkanter på dit havehus, redskabshus, legehus, pavillon eller lignende, så kan du læse om hvordan du gør i den detaljeret guide her. Ellers skal blikket blot skæres til, som du kan se i videoen til højre.
Færdig
Det var så det. Nu er dit hus færdigt og skal blot males eller have olie. Ellers er der ikke andet tilbage, end at du kan nyde dit nye hus.
Her er en lige et billed af det færdige resultat.
Du kan finde nettop dette hus ved at klikke her. Du kan også se de mange andre huse på www.solundhuse.dk
Hvis du fandt min blog nyttig, så del den endelig på Facebook, så endnu flere kan få gavn af den.
Sølund Huse: Naturens eget håndværk
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type="1_4" _builder_version="4.16" custom_padding="|||" global_colors_info="{}" custom_padding__hover="|||"][et_pb_text admin_label="Text" _builder_version="4.16" background_size="initial" background_position="top_left" background_repeat="repeat" background_layout="dark" custom_margin="12px|||" use_border_color="off" border_color="#ffffff" border_style="solid" global_colors_info="{}"]www.solundhuse.dk (+45) 7566 2875
Overby Skovvej 3 – 8732 Hovedgård
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type="1_4" _builder_version="4.16" custom_padding="|||" global_colors_info="{}" custom_padding__hover="|||"][et_pb_social_media_follow admin_label="Social Media Follow" _builder_version="4.16" custom_css_main_element="float:right;" border_radii="on|100%|100%|100%|100%" link_shape="circle" global_colors_info="{}"][et_pb_social_media_follow_network social_network="facebook" url="//www.facebook.com/solundhuse/?ref=ts&fref=ts" _builder_version="4.16" background_color="#3b5998" bg_color="#3b5998" global_colors_info="{}" follow_button="off" url_new_window="on"] Facebook [/et_pb_social_media_follow_network][et_pb_social_media_follow_network social_network="instagram" url="//www.instagram.com/solundhuse.dk/" _builder_version="4.16" background_color="#517fa4" bg_color="#517fa4" global_colors_info="{}" follow_button="off" url_new_window="on"] Instagram [/et_pb_social_media_follow_network][et_pb_social_media_follow_network social_network="youtube" url="//www.youtube.com/channel/UCzgA5ASijaje4R2vNmD0-5g" _builder_version="4.16" background_color="#a82400" bg_color="#a82400" global_colors_info="{}" follow_button="off" url_new_window="on"] Youtube [/et_pb_social_media_follow_network][/et_pb_social_media_follow][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]